Hofte- og knæsmerter

Vi tilbyder behandling af Hofte- og knæsmerter

Knæ smerter

Smerter i knæet kan have årsag i sygdomme i og omkring selve knæleddet

Knæsmerter kan også være projicerede smerter fra hofte og lårben eller tegn på mere generaliseret sygdom.

 

  • Knæsmerter kan have mange årsager og disponerende faktorer
  • Det kan være overbelastningstilstande som tendinit, bursit, patellofemoralt syndrom
  • Degenerative tilstande i brusk og meniskvæv som kan være artrose ved udtalte forandringer
  • Inflammatoriske tilstande som artritis og systemsygdomme
  • Traumer i form af ligamentskader, meniskskader, frakturer
  • Patientens alder har betydning for de forskellige tilstandes hyppighed
    • Knæsmerter hos børn kan være projicerede smerter fra hoften
    • Knæsmerter hos yngre er ofte overbelastningsrelaterede
    • Knæsmerter hos midaldrende kan være menisklæsion
    • Knæsmerter hos ældre kan ofte være på degenerativ/artrose baggrund

Hofte smerter

Smerter, der er relateret til hofteleddet dækker over et relativt stort område og er ikke så nemme at afgrænse som f.eks. smerter i knæet eller albuen. Det skyldes, at leddet er omgivet af lysken, de store muskelgrupper i balden, bækkenets muskler på siden og lårets øverste muskler på forsiden. Desuden passerer rigtig mange nerver forbi hofteleddet. Smerter i lysken, smerter på forsiden af låret, i balden, på ydersiden af hoften og låret, eller endda smerter ved knæet, kan stamme fra hofteleddet, men de kan også stamme fra lænden, bækkenet eller de indre organer i maveregionen.

Smerter fra hoften eller andre gener som kliklyde, stivhed, fornemmelse af låsning eller stramhed påvirker rigtig mange danskere, men er alligevel ikke så hyppige som smerter eller problemer i ryg og knæ. Symptomer fra hoften kan opstå akut ved decideret skade, forkert belastning eller overbelastning. Generne kan også komme gradvist, hvor man igennem længere tid er generet af det ved visse stillinger eller aktiviteter. De kan også komme og gå, eller være tegn på aldersrelaterede lidelser som f.eks. arthrose.

 

Sådan behandler vi dine smerter i knæ og eller hofte

  • Grundig undersøgelse og udredning
  • Vi finder mulige årsager til dine smerter
  • Øvelser eller træning der mindsker dine smerter
  • Simpel strategi og enkelte øvelser du selv kan udføre
  • Jeg giver dig indsigt i og forståelse af problemet
  • Udførelse af manuelle teknikker hvis behovet opstår og evt. K-laser terapi ved f.eks inflammation.
Hofte- og knæsmerter

Overskrift